Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Workshop i Odense

september 29 @ 11:00 13:30

Vi glæder os til at komme til Odense med vores åndedrætsmetode 🙂

Oplev eller genoplev Transformational Breath® åndedrætsteknikken

Transformational Breath® er en kraftfuld og sikker åndedrætsmetode, der arbejder på et dybt plan. Traumer, chok og parkerede følelser integreres, og en ny frihed, lethed og glæde opleves.

Åndedrættet sætter dig i stærkere kontakt med din krop, dine følelser, det mentale og spirituelle. Du vil ganske enkelt opleve mere styrke i kroppen, afslappelse i det følelsesmæssige og mentale, og større åbning til det spirituelle gennem et godt åndedræt.

Vi vil berøre åndedrættets kraft, og hvordan det påvirker dit velbefindende på flere niveauer. Du vil også blive klogere på, hvordan du kan ændre restriktive vejrtrækningsmønstre; og helt konkret mærke, hvordan et dybt og forbundet åndedræt kan give dig bl.a. mere ro og glæde.

Workshoppen indledes med en gennemgang af Transformational Breath® Desuden vil der være en åndedrætsanalyse, der viser potentialet af et stærkere åndedræt. Herefter vil du blive guidet og assisteret i en åndedrætssession. Alt dette vil hjælpe dig til at få en bedre fornemmelse af din vejrtrækning, og hvordan du kan styrke den, og dermed dit liv. Der afsluttes med mulighed for at dele og stille spørgsmål.

Medbring venligst:

1-2 puder, 1 tæppe + liggeunderlag/yogamåtte. Kommer du på cykel, kan du låne grejet 🙂

Løstsiddende tøj anbefales.

Pris: 450,- kr. Studerende, arbejdsløse og pensionister 350,- kr.

Du reserverer en plads ved at betale på MobilePay 296915, hvor du bedes skrive navn og Odense 29.9., og send venligst en sms til Linnea på 22 66 21 64, når du er tilmeldt

DATO 29. september, 2024

TID 11.00 – 13.30

STED: MUSIKiKANTEN

Stenløse Bygade 14, 5250 Odense S.